Vi stræber altid efter at præsentere et dynamisk sortiment af bagværk, der er afstemt efter sæsonen. Vi nyder at være fleksible i vores dagligdag, lege og tage chancer, når tiden er til det, samtidig med at vi løbende finpudser vores faste sortiment.
Alle vores brød og boller er økologiske og bagt på surdej, da vi er overbeviste om, at det netop giver det bedste produkt.
I vores sortiment kan du til enhver tid finde hvedebrød, rugbrød og boller af forskellige slags.
Kardemommesnurrer, croissanter, mandelcroissanter og Pain au chocolat udgør også en fast del af vores udvalg.
I køleskabet og på hylderne har vi sørget for, at det fornødne er inden for rækkevidde. Uanset om det er ost, smør, juice, kakaomælk, kaffe eller pålægschokolade, du mangler, har vi omhyggeligt udvalgt vores sortiment til vores lille bagerikiosk.
Har du ønsker eller ideer til, hvad vi ellers skal kunne tilbyde, hører vi gerne fra dig.